Snedkermester Arne Pedersen A/S er blevet en del af en fælles gruppe – Circura Danmark
Arne Pedersen A/S har sammen med tre andre danske entreprenørvirksomheder og den nordeuropæiske kapitalfond, Adelis Equity, etableret en fælles gruppe – en af Danmarks største byggevirksomheder inden for renovering, med cirka 400 medarbejdere fra dag ét.
Det er partnervirksomhederne, ejerne og medarbejderne, der kommer til at forme gruppen.
Arne Pedersen A/S bevarer vores lokale ledelse, firmanavn og stærke tilstedeværelse, samtidig med at vi fastholder de tætte relationer til vores samarbejdspartnere og kunder. Det betyder, at du fortsat laver aftaler med os, og at det stadig er de samme medarbejdere, der udfører opgaverne.
Det giver os mulighed for at styrke vores eksisterende kompetencer gennem vidensdeling med de øvrige partnere i gruppen, samtidig med at vi opnår stordriftsfordele ved at være en del af en større gruppe. Dette vil gøre os i stand til at udvikle og tilbyde et bredere udvalg af nye og større løsninger, samt forbedre vores konkurrenceevne – til gavn for både vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
De fire entreprenørvirksomheder, der har slået sig sammen om at skabe en fælles gruppe under navnet Circura Danmark, er alle lokale markedsledere inden for deres respektive områder.
Målet er, at gruppen skal blive markedsleder gennem partnerskaber med mange flere lokale entreprenørselskaber på tværs af Danmark.
Adelis Equity, som står bag gruppen, er en nordisk kapitalfond med stor erfaring inden for bygge- og renoveringssektoren i Norden. Deres portefølje omfatter blandt andet investeringer i Circura (Sverige), re:mount (Finland) og Vokstr (Norge). Ledelsen af gruppen består af en administrerende direktør, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt, og CFO Philip Dithmer. Ledelsen i den fælles gruppe vil udelukkende stå for koordineringen på tværs af strategiske områder, der kan bidrage til at styrke den samlede gruppe.
Renoveringsbranchen vil spille en central rolle i at fremme energieffektiviteten i bygninger, reducere CO2-udledningen og dermed hjælpe med at opnå de danske klimamål. Hos gruppen ønsker vi at tage en ledende rolle i denne proces og dermed bidrage aktivt til den grønne omstilling.
Vi ser meget frem til det fortsatte samarbejde!
Hvis du skulle have spørgsmål, så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail eller nedenstående nummer.
Med venlig hilsen
Arne Pedersen A/S
Kim Pedersen Adm. Direktør
kim@arnepedersen.dk | Tlf. 43 61 27 75