Boligselskaber og foreninger
Fra den daglige drift til større renoveringsprojekter.
Vi hjælper boligselskaber, boligorganisationer samt ejer- og andelsforeninger med både løbende vedligeholdelse, service og større renoveringsopgaver.
Når arbejdet foregår i ejendomme, hvor mennesker samtidig skal bo og færdes, stiller det særlige krav til planlægning, kommunikation og koordinering. Det kender vi.
Med flere fag samlet i huset kan vi løse og koordinere forskellige typer opgaver – fra mindre reparationer og istandsættelser til større renoveringssager.
Akutte problemer opstår ikke altid inden for normal arbejdstid. Derfor tilbyder vi døgnservice 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
For boligselskaber og -foreninger betyder det, at der er mulighed for hurtig hjælp ved akutte håndværksmæssige problemer, så skader kan begrænses, og beboerne kan få hjælp, når behovet opstår.