Snedkermester Arne Pedersen A/S er blevet en del af en fælles gruppe – Circura Danmark

 

Arne Pedersen A/S har sammen med tre andre danske entreprenørvirksomheder og den nordeuropæiske kapitalfond, Adelis Equity, etableret en fælles gruppe – en af Danmarks største byggevirksomheder inden for renovering, med cirka 400 medarbejdere fra dag ét.

Det er partnervirksomhederne, ejerne og medarbejderne, der kommer til at forme gruppen.

Arne Pedersen A/S bevarer vores lokale ledelse, firmanavn og stærke tilstedeværelse, samtidig med at vi fastholder de tætte relationer til vores samarbejdspartnere og kunder. Det betyder, at du fortsat laver aftaler med os, og at det stadig er de samme medarbejdere, der udfører opgaverne.

Det giver os mulighed for at styrke vores eksisterende kompetencer gennem vidensdeling med de øvrige partnere i gruppen, samtidig med at vi opnår stordriftsfordele ved at være en del af en større gruppe. Dette vil gøre os i stand til at udvikle og tilbyde et bredere udvalg af nye og større løsninger, samt forbedre vores konkurrenceevne – til gavn for både vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

De fire entreprenørvirksomheder, der har slået sig sammen om at skabe en fælles gruppe under navnet Circura Danmark, er alle lokale markedsledere inden for deres respektive områder.

Målet er, at gruppen skal blive markedsleder gennem partnerskaber med mange flere lokale entreprenørselskaber på tværs af Danmark.

Adelis Equity, som står bag gruppen, er en nordisk kapitalfond med stor erfaring inden for bygge- og renoveringssektoren i Norden. Deres portefølje omfatter blandt andet investeringer i Circura (Sverige), re:mount (Finland) og Vokstr (Norge). Ledelsen af gruppen består af en administrerende direktør, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt, og CFO Philip Dithmer. Ledelsen i den fælles gruppe vil udelukkende stå for koordineringen på tværs af strategiske områder, der kan bidrage til at styrke den samlede gruppe.

Renoveringsbranchen vil spille en central rolle i at fremme energieffektiviteten i bygninger, reducere CO2-udledningen og dermed hjælpe med at opnå de danske klimamål. Hos gruppen ønsker vi at tage en ledende rolle i denne proces og dermed bidrage aktivt til den grønne omstilling.

Vi ser meget frem til det fortsatte samarbejde!

 

Hvis du skulle have spørgsmål, så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på mail eller nedenstående nummer.

 

Med venlig hilsen

Arne Pedersen A/S

Kim Pedersen Adm. Direktør

kim@arnepedersen.dk | Tlf. 43 61 27 75

Indstillet, nomineret og vandt – Greve Business Awards 2024

Erhvervscentret i Greve indstillede og nominerede Arne Pedersen A/S til Greve Business Awards 2024:

“Årets Erhvervspris”

Og vi vandt! Prisen er givet med udgangspunkt i at have bidraget konstruktivt til lokalsamfundet, og at være en inspiration for andre lokale virksomheder. Dét er vi selvfølgelig meget glade og stolte over.

Overrækkelsen fandt sted 26. september 2024 i Portalen, Greve. Tak for nomineringen & prisen til Erhvervscentret i Greve.

Læs mere på www.erhvervscentret.greve.dk

Knæk Cancer & Hospitalsklovne

Snedkermester Arne Pedersen A/S har igen i år valgt at sponsorere Knæk Cancer og Hospitalsklovne i stedet for julegaver til kunderne.

Den positive feedback fra kunder og samarbejdspartnere varmer vores hjerter og ligeså den vedhæftede video.

Se videoen her.

Ny EL VAREVOGN hos Arne Pedersen A/S

Hold øje med denne nye el-varevogn som vi tester i København og omegn i samarbejde med S.A.C. Biler.

Det bliver vores malerafdeling, som får fornøjelsen af den mere energieffektive transport, og bedre udnyttelse af ressourcer, bl.a. ved at undgå unødig tomgang og ventetid i de københavnske gader.

Vi glæder os til at komme med på el-bil-varevognen.

Arne Pedersen A/S har modtaget miljøprisen i Greve 2021.

Vi er meget stolte af, at vores indsats omkring bæredygtighed og miljø er blevet anerkendt med årets miljøpris ved Greve Business Awards 2021.
Vi blev især fremhævet for vores vedvarende arbejde med FN’s verdensmål og vores indsamling af genbrugsmaterialer, som vi forærer til frivillige foreninger og boligsocialt arbejde.

Dette arbejde ligger os meget på sinde, hvorfor vi er både glade og stolte over at modtage prisen. Vi er samtidig bevidste om, at sådan en pris forpligter, og vi vil fortsætte arbejdet med at forfølge FN’s Verdensmål.
På hele virksomhedens vegne siger vi tusinde tak til Greve Business Awards for denne fine anerkendelse.

Læs om alle vinderne ved Greve Business Awards her: LINK

Bæredygtighed hos Arne Pedersen A/S

Vi er stolte af at have snedkerlærling Anja Thuren Larsen med på holdet. Lærling hos Arne Pedersen A/S, Anja, står her med underdirektør i DI, Michael H. Nielsen, foran resten af bæredygtighedsgruppen hos Snedkermester Arne Pedersen A/S.

Bæredygtighedsgruppen arbejder bland andet på at håndtere såvel vores eget som bygherrens affald på en mere bæredygtig måde. Vi vil flytte betydelige mængder affald fra en lineær til en cirkulær værdikæde og udnytte affaldet til en ressource. Bæredygtighed er en fælles opgave, og vi benytter os af partnerskaber for direkte genbrug og breder bæredygtighedsbudskabet og FN’s Verdensmål ud for at skabe holdningsændring hos både medarbejdere samt hos kunder og leverandører.

Fra verdensmål til vækst

I går afsluttede vi projektudviklingsforløbet Fra verdensmål til vækst hos DI. En stor dag, hvor vi sammen med Phil & Søn A/S og ZURFACE modtog diplom for gennemført deltagelse og fik opmuntrende ord med på vejen af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Verdenspanelet flankeret af Charlotte Nørbak, direktør for Byggeri og byudvikling i Domea, Mette Qvist, direktør for GCB og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, stillede gode spørgsmål og kom med konstruktiv feedback, som vi tager med os. For nok er projektet slut, men vi arbejder ufortrødent videre.

Når man som os er startet arbejdet med verdensmål 12.5 og med at optimere, reducere og dokumentere CO2 udledning, så stopper man ikke lige igen. Det er en svær proces at komme i gang med og fastholde, så vi tager ikke større skridt, end vi selv kan følge med. Og vi glæder os til at indvie vores næste Doing-more-good-projekt “Berta”. “Berta” er vores nye 20 fods container fra GSV, som vi fylder op med overskuds materialer fra byggesagerne.

Materialerne vil vi donere til lokale foreninger ol. Næste SDG mål vi kigger på er 8.6. Her vil vi ikke kun tage fat i at optimere vores lærlinges læretid men også efteruddanne svende, byggeledere og chefer.